Formand

Søren Larsen
vinter@vinter-cup.dk



Kasserer
Marlene Hansen
vinter@vinter-cup.dk



Kontaktperson turnering
Johnny Bennedbæk
Mobil: 61 34 79 65
vinter@vinter-cup.dk


Projektleder
Flemming Will-Andersen
Mobil: 61 34 79 65
vinter@vinter-cup.dk




Ølstykke Fodbold Club

Det er forældreklubbens opgave at skabe bedre kontakt mellem børn, forældre og klub, samt gennemføre aktiviteter som skaber mulighed for ekstraordinære fodboldaktiviteter.

Forældreklubben hjælper desuden klubben, trænere og ledere med praktiske opgaver.





























Betaling af turneringsgebyr

Deltagelse i denne vintertræningsturnering er betinget af, at de deltagende hold senest
den 7. november 2011 har betalt turneringsgebyret.

Max antal spillere hhv. 11, 9 og 7 mands

Der må max. anvendes 15 spillere pr. hold pr. kamp i 11 mands, 12 spillere pr. hold pr. kamp i 9 mands og 10 spillere pr. hold i 7 mands.

Kampens varighed og øvrige spilleregler

Hver kamps varighed svarer til det normale for den pågældende aldersgruppe i SBU’s sommerturnering. Øvrige regler herunder 5 og 10 minutters udvisning ved gult kort er ligeledes de samme som normalt gældende inden for SBU.

Hjemmeholdets ansvar

Det er hjemmeholdets ansvar at stille dommer til kampen. Ynglinge- og juniorkampe skal dømmes af sort dommer, men kampe i andre rækker kan dømmes af en kvalificeret dommer med/uden dommerkort.

Hvis udebaneholdet udebliver fra en kamp uden at melde afbud, er det forpligtiget til at betale dommerregningen. Administrationen omkring denne regel er en sag mellem de 2 klubber, idet ØFC's Forældreklub som arrangør ikke kan påtage sig at gå ind i sagen.

Hjemmeholdet skal sørge for kampbold, hjørnemarkering samt evt. toppe til afmærkning samt at målene er forsynet med net. Der skal ligeledes være opvarmningsbolde til det gæstende hold.

Endvidere skal hjemmeholdet sørge for omklædnings- og badefaciliteter også til det gæstende hold.

I tilfælde af trøjelighed skal udeholdet skifte trøjer.

Resultat af kampe, der ikke spilles som fastsat

Hvis et hold ikke kan spille en kamp som fastsat, taber holdet kampen med 0-3 med mindre man bliver enige med modstanderen om at rykke kampen til en ny spilledato, (se nedenfor). Man skal altid melde afbud til modstanderen i god tid. Hvis et hold udebliver fra en kamp uden afbud, taber holdet ligeledes kampen med 0-3. Det er det vindende holds ansvar at give resultatindsamleren besked herom.

Ændring af spilledato efter aftale mellem de 2 hold

Hvis der er enighed mellem de 2 hold, kan en kamp flyttes til en anden dato end den fastsatte. Hjemmeholdet er ansvarlig for at give kontaktpersonen besked herom senest dagen efter at kampen oprindeligt skulle være spillet. Såfremt kontaktpersonen ikke har modtaget besked om ny kampdato senest 1 uge efter den oprindeligt fastsatte spilledato, erklæres hjemmebaneholdet som taber.

Udsættelse af kampe grundet baneforhold

Det kan være nødvendigt at udsætte en kamp, hvis der ikke kan spilles fodbold på banen på kamptidspunktet. Hjemmebaneholdet er ansvarlig for senest dagen efter at kampen skulle have været spillet at give kontaktpersonen besked om udsættelse af kampen. Det er hjemmeholdets ansvar, at der inden for én uge fastsættes en ny spilledato. Såfremt kontaktpersonen ikke har modtaget besked om ny kampdato senest 1 uge efter den oprindeligt fastsatte spilledato eller har fået besked på at de 2 hold ikke kan blive enige om en ny spilledato, erklæres hjemmebaneholdet som taber. Hvis de 2 hold ikke kan blive enige om en ny spilledato inden for fristen på én uge, fastsættes resultatet til 0-0.

Angivelse af kampresultat til resultatindsamler

Det vindende hold er pligtig til senest dagen efter kampdagen pr. telefon eller evt. pr. E-mail at meddele nedennævnte kontaktperson resultatet af den spillede kamp. I tilfælde af uafgjort skal hjemmebaneholdet afgive resultatet. Af hensyn til kontaktpersonens privatliv bedes det undgået at afgive resultater pr. telefon senere end kl. 21.00.



Turneringens kontaktperson

Johnny Bennedbæk

Mobil: 61 34 79 65

Email: vinter@vinter-cup.dk